Medlemmer af sejlklubben kan mod betaling låne lokaler til private arrangementer. Man kan låne “skolestuen” og “sporvognen” for 2.400 kr. Man kan desuden benytte lokalet midt i klubhuset. De to lokaler kan rumme op til 80 personer. Der er adgang til køkkenet, som er udstyret med glas, porcelæn mv. Der kan i begrænset omfang laves mad i køkkenet, men det egner sig primært til anretning.

Hvis man ønsker at låne lokalerne i to dage koster det 3.600 kr.

Ved mindre arrangementer – max. 25 personer – kan man låne “skolestuen” for 1.500 kr.

Man låner lokalerne i ét eller flere døgn, og perioden aftales konkret med kontaktpersonen vedr. udlån.

Ikke-medlemmer kan leje lokalerne for et mer-gebyr på 50 pct. + et depositum på 2.500 kr.
Lokalerne skal efterlades rengjorte til den aftalte tid. Hvis dette ikke er tilfældet, sker dette på låners regning.

Ansøgning om lån af lokaler skal ske pr. mail med angivelse af arrangementets art og antal deltagere til kontaktpersonen vedr. udlån.

Sejlklubben kan afvise en ansøgning uden begrundelse.

Da sejlklubbens lokaler selvfølgelig primært står til rådighed for sejlklub-arrangementer som stævner, træningssamlinger, medlemsmøder mv. kan der være andre brugere af køkken, lokaler i midten af klubhuset, samt badefaciliteter.

Man kan forhåndsreservere lokalerne 12 måneder før arrangementet, men først få endelig bekræftelse 6 måneder før datoen. Man skal selv henvende sig for at få lånet af lokaler bekræftet.

  • Den, der låner lokaler, er personligt ansvarlig og skal selv deltage i arrangementet.
  • Der er totalt rygeforbud i hele klubhuset.
  • Der må ikke spilles musik for åbne døre og vinduer.
  • Der må ikke flages fra klubbens flagmast ved private fester.
  • Der må ikke støjes til gene for naboerne.
  • Der er ikke parkeringsmuligheder ved klubhuset, så parkering skal ske ved havnekontoret eller på parkeringsområdet ved vandrehjemmet.
  • Der er mange stråtækte huse i området, så enhver form for fyrværkeri er totalt forbudt.

Ved lån af lokaler modtager man en faktura, som skal betales inden en uge.

Henvendelse vedrørende lån af lokaler kan ske til:

Lone Østergaard
Tlf. nr.: 2165 0225
E-mail: Lone@godmail.dk

DS Støttet Weekend-træning i Svanemøllebugten 12-13 juni 2021

23. april 2021|Kommentarer lukket til DS Støttet Weekend-træning i Svanemøllebugten 12-13 juni 2021

X-99 bestyrelsen ansøgte tidligere på vinteren Dansk Sejlunion om et støttebeløb til afholdelse af et arrangement til fremme for Dansk X-99 Klub. Undertegnede lavede et oplæg, der matchede kriterierne for DS støtte, og klubben har således fået [...]

Junior træning

28. januar 2019|Kommentarer lukket til Junior træning

Her følger tekst og der er meget at bo sammen med andre kan være med til at afhjælpe ensomhed. Hele 91 % af beboerne i seniorbofællesskaber fortæller, at de oplever øget livskvalitet, og 75 % [...]

Standernedhaling 4. sept. 2018

6. december 2018|Kommentarer lukket til Standernedhaling 4. sept. 2018

Den 4. september 2018 holdt vi standernedhaling i Sejlklubben. Morten bød velkommen til et flot fremmøde i et vejr, hvor man skulle arbejde lidt for at holde varmen. Vi har anskaffet 7 nyere optimistjoller og [...]

Afriggersejlads

1. oktober 2018|Kommentarer lukket til Afriggersejlads

Resultater og foto fra kapsejlads der afslutter en herlig sæson for kølbådeskapsejlads. Resultatliste for Afriggeren 30/09-2018, Roskilde Sejlklub Kapsejlere Banelængde: 12.67 Løb 1 Bådtype Sejl nr. Ejer Klub Bådnavn TACIM Starttid Målgang Præmietid Placering One [...]